Har du eller dine gaster brug for at få teorien i orden?
….. eller mangler du det der duelighedsbevis for at kunne leje en båd nede i varmen?
Kære bådpladslejer
Du sejler. Du kan det godt. Men hvordan er det lige med det der beholdne kurs og afdrift og alt det andet plotteren fortæller dig om?
Der er ledige pladser på sejlerskolen.
Vedbæk Sejlerskole henvender sig til alle voksne som gerne vil lære at sejle, og tilbyder uddannelser i både den praktiske og teoretiske del af Søfartsstyrelsens pensum til duelighedsprøven.
Når kurserne er gennemført, vil du, efter indstilling fra sejlerskolen, kunne aflægge prøve til Søfartsstyrelsens Duelighedsprøve i sejlads.
Sejlerskolens ”Vinterskole”; Navigationsundervisning 2024/2025
Undervisningen starter mandag d. 4. november, kl. 19.00 – 21.30 i Klubhuset
Tilmelding på vedbaek-sejlklub.dk/afdelinger/sejlerskolen eller ved linket her
Beskrivelse af kurset:
Undervisningen foregår hver mandag i ca. 15 uger, kl.19.00 – 21.30
- Undervisningen foregår i Vedbæk Sejlklubs Klubhus.
- Undervisningen koster 2.100 kr., og medlemskab af Vedbæk Sejlklub.
- Udgifter til materialer til kurset er ca. 700 kr., og betales særskilt første undervisnings aften.
Hvad lærer jeg?
Har du lyst til at få flere kundskaber i at føre skib og drømmer du om et duelighedsbevis, så er navigationsundervisningen vejen frem. Og det er rigtig hyggeligt undervejs med både dine medkursister og undervisere.
I løbet af vinteren undervises du af Henrik, Claus og Niels – alle tre sejlere som dig – i den teoretiske del af pensum til Søfartsstyrelsens Duelighedsprøve – og kurset afsluttes med en prøve.
Prøven er dels en skriftlig prøve, dels som en individuel mundtlig overhøring i
- Søvejsregler
- Teoretisk navigation
- Sø sikkerhed
- Forebyggelse og bekæmpelse af brand
- Beskyttelse af havmiljøet
Sammen med bestået ”praktisk sejlads” i Sejlerskolens sommerskole, giver bestået teoretiske prøve adgang til at få udstedt duelighedsbevis.
Har du spørgsmål kan du kontakte sejlerskolen@vedbaek-sejlklub.dk
Med venlig hilsen
Mads Hedegaard, Sejlerskolen